Ny topfrise
Varde Kommune
Læs op Udskriv Sitemap Søg

Ledigt a-kassemedlem

Ledigt a-kassemedlem

Som ledigt a-kassemedlem skal du tilmelde dig som jobsøgende hos Jobcenter Varde eller på jobnet.dk på din første ledighedsdag. Herefter skal du løbende have kontakt til jobcentret.

Det sker via et individuelt kontaktforløb med løbende samtaler, hvor vi sætter fokus på dine konkrete jobmuligheder og de job, du har søgt.

Er du ledig over en længere periode, har du pligt til at deltage i aktiveringstilbud, der kan forbedre dine jobmuligheder. Her kan der f.eks. være tale om virksomhedspraktik, job med løntilskud m.v.

Hvad er en jobplan?

Du kan efter noget tid som ledig udarbejde en jobplan sammen med din arbejdsmarkedsrådgiver. Jobplanen beskriver dine personlige jobmål og de aktiviteter, der iværksættes, for at du kan opnå målene.

En jobplan tager udgangspunkt i dine personlige forudsætninger og ønsker til dit nye job, men jobplanen skal samtidig udformes, så dine mål passer til de konkrete behov, der er på arbejdsmarkedet netop nu. Hos Jobcenter Varde betragter vi jobplanen som et aftalepapir mellem dig og os.

Hos Jobcenter Varde kan du få informationer om, hvor der er jobåbninger og mangel på arbejdskraft i øjeblikket.

 

 

Jobcenter Varde · Frisvadvej 35 · 6800 Varde · Tlf.: 79946300 · jobcenter@varde.dk · CVR: 29189811